Fitting Model, Herre
Har du en stærk passion for sport og mode, og har du lyst til at blive en del af vores kreative konstruktionsafdeling? Så er du måske lige den, vi leder efter til at blive en del af hummel.
Velkommen til
Hos os bliver du en del af et stærkt og passioneret team, hvor du får et godt indblik i hverdagen i en international sportsvirksomhed. Din rolle som fitting model vil bestå af afprøvning af vores kollektioner i samarbejde med vores konstruktører, samt at give feedback på pasform.
Du vil igennem dit arbejde få kendskab til, hvordan produktudviklere, designere og konstruktører arbejder – og samtidig opleve en atmosfære, som er dynamisk, kreativ og præget af godt humør.
Sådan spiller du dig på holdet
Du er en imødekommende og energisk Fitting Model. Du har en positiv udstråling og er tålmodig af natur, da arbejdet er stillestående. Du interesserer dig naturligt for sport, og det er en fordel, hvis du selv er aktiv sportsudøver, da din arbejdstid vil være dedikeret til at afprøve tøj til sportsverdenen.
Som vores Fitting Model på herresiden skal du have følgende mål:
- Højde: ca. 182 cm
- Bryst: ca. 99 cm
- Talje: ca. 87 cm
- Hofte: ca. 100 cm (måles på de bredeste sted)
Antal timer er varierende men i gennemsnit 3 timer om ugen inden for normal arbejdstid mellem 8:00 – 16:00, med mulighed for flere timer i nogle perioder.
Har du lyst til at blive en del af vores hold?
Der er ansøgningsfrist d. 23.08.2026, men melder den rigtige spiller sig til holdet før, så er vi klar til at rykke videre i processen. Det betyder, at stillingsopslaget i enkelte tilfælde vil blive fjernet før den annoncerede ansøgningsfrist.
Det er vigtigt for os, at du oplyser din højde, samt dine bryst-, talje -og hoftemål i ansøgningen. Du skal ligeledes medsende et vellignende billede af dig selv i fuld figur.
Vi vil herefter indkalde til en opmåling, hvis vi vurderer, at du kunne passe som Fitting Model hos os.
Lyder ovenstående som noget for dig, så send din ansøgning via nedenstående link allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!